Igår fik jeg min veninde, som er vegetar, til aftensmad. Det var hende, der for nyligt havde stillet op med den helt store middag, da jeg besøgte hende. Hun sagde, at hun ville kigge ned til mig direkte efter fredagsbaren på universitetet, hvor hun læser kinesisk. Jeg foreslog selvfølgelig at gå i køkkenet og lave et eller andet lækkert. Eller foreslog er måske så meget sagt; jeg konstanterede højt, at jeg ville gå i køkkenet (og så måtte hun sådan set bare acceptere det eller ej).
Jeg kan ikke helt huske hvorfor, men havde en frygtelig lyst til at lave noget med jomfruhummer. Muligvis stammer lysten fra en artikel, jeg læste for nylig om jomfruhummerfangt på Læsø, og hvordan denne lækre, danske delikatesse primært sælges til udlandet. Aftenens middag endte altså med at bestå af en helt og aldeles fantasisk jomfruhummersuppe, mens hovedretten (som kommer på bloggen senere) var et par dejlige pandestegte ørredfileter med brunet smør, hvori jeg havde blandet persille, hvidløg, kapers og citronsaft. Desserten bestod af en ‘old school’ citronfromage. Efter spisningen var jeg er mæt, glad og træt – og indså desuden, at jeg under to dages madlavning har formået at bruge en hel liter fløde (gisp!). Men men men, det var det hele værd – både kalorier, madlavning, indkøb og overtræk (og her taler vi ikke om den slags af chokolade).
