Kikærtesalat med chili, peberfrugt og feta


Ind imellem kan det der med salater være en halvkedelig affære. Jeg har selv haft tendens til at lave det samme igen og igen, når jeg trænger til lidt grønt tilbehør, og det er ærgerligt. Det kræver blot en smule omtanke, når ingredienser sættes sammen, og pludselig kan man stå med det lækreste og det mest vanedannende tilbehør til grillmaden, kyllingen eller en god tomattærte, som det var tilfældet, da jeg lavede ovenstående kikærtesalat.

Jeg havde et par venner på besøg til middag, inden vi skulle ud i det københavnske natteliv, og havde sat mig for at lave tomattærten. Tilbehøret blev en cremet spidskålsalat med ananas, hjemmebagt foccacia og denne kikærtesalat med rød peberfrugt, tomater, rødløg, persille, feta og en lille smule finthakket chilipeber. Dressingen var ganske enkel: olivenolie og saften af det meste af en citron samt salt og peber. Lad gerne salaten trække noget tid, så smagene rigtig trænger ind.

Læs mere…

Salat med karamelliserede pærer, blå ost og valnødder

Denne ganske enkelt fremragende salat smagte jeg for første gang år tilbage til en middag hos et par venner. Siden har jeg prøvet at genskabe den flere gange, og hver gang har den været en succes hos dem, jeg har serveret den for. Sidst var for ikke så lang tid siden, hvor den ene af middagsgæsterne fortalte, at hun ikke var så meget for blåskimmelsost. Hun afslog dog tilbudet om at få brie i hendes anretning, da hun gerne vil give den blå ost et forsøg. Da jeg mødte hende en uges tid senere i byen, snakkede hun fortsat om, hvor begejstret hun var for salaten.

Den er egentlig ganske simpel, og ingredienslisten er kort. Til gengæld rammer den klassiske kombination af pærer og ost plet, og når pærerne så også karamelliseres i smør og sukker eller honning tilsat en smule hvidvinseddike, der giver den kant, komplimenterer de osten perfekt. Sammen med en stærk, nøddeagtig rucola og sprøde valnødder er salaten noget nær den perfekte start på et måltid.

Læs mere…

Salat nicoise

En forsinket nytårshilsen til alle jer der læser med herinde. Bloggen har stået lidt stille på det seneste grundt travlhed i juleperioden, som sluttede omtrent samtidig med, at mit modem satte ud. Nu er jeg dog stærkt tilbage, denne gang med en dejlig let men mættende salat, som er skøn ovenpå en måned med den noget tungere julemad.

Salaten smager bedst om sommeren, når de danske tomater er i sæson, og der er nye kartofler i butikkerne, men jeg vil nu alligevel mene, at den er værd at lave nu, hvis man trænger til en pause fra simremaden og de andre tunge vinterretter.

Læs mere…

Salat med parmaskinke, sprøde brødstænger og balsamicoglace

Jeg beklager stilheden på bloggen her den seneste uges tid. Juletravlheden har endelig indhentet mig, og den bryllupskage (som nu består af én stor kage + 200 cupcakes) er også begyndt at fylde en del i det daglige med de mange forberedelser og bekymringer, som hører med. Der er dog blevet tid til at spise ordentligt, og efter flæskesteg fire gange på to uger, er det rart med en pause fra julemaden.

I går lavede jeg ovenstående salat, som er ganske enkel men utroligt velsmagende. Den består ganske enkel af parmaskinke med figner, salat og sprøde brødstænger med rosmarin. Salaten er både god som en let frokost (med lidt ekstra brød ved siden af eventuelt) eller som en forret, når gæster skal forkæles. Jeg brugte parmaskinke, men man kan bruge en hvilken som helst lufttørret skinke.

Læs mere…

Cæsar salat

Konkurrencen er slut, og madlavningslysten er tilbage. Ugen op til finalen har jeg kun øvet mig på de retter, som jeg skulle mestre, så jeg har spist en hel del omelet, flæskestegsandwich med rødkål og kylling i grøn karry. Derfor var det dejligt endeligt at få noget lettere på menuen som en salat.

Cæsar salat hører godt nok ikke til den letteste af salater, men hvor smager den skønt. Jeg tilsætter bacon til min, og man kan også bruge lidt kylling, eller man kan udelade både bacon og kylling og nøjes med salaten, croutonerne, parmasanosten og den lækre, cremede dressing. Det i sig selv er super lækkert.

Læs mere…