Bryllupskage

De tre færdige kager anbragt på nedadvendte skåle, for at de er lettere at flytte.

Jeg skal ærligt indrømme, at det der med at overtrække kager med sugarpaste og sirligt dekorerede, håndlavede blomster aldrig rigtigt har interesseret mig. Jovist, jeg har været fuld af beundring, når jeg har set det på andre blogs og i bøger, men der er to ting, der har holdt mig tilbage fra selv at kaste mig ud i det. Den ene er min totalte mangel på tålmodighed. Jeg har intet imod at bruge timevis i køkkenet, når frugten af mit arbejde er adskillige lækre kreationer, og jeg har intet imod retter, som skal simre fra tidlig morgen til sen aften, hvis det giver det bedste resultat. Men kagedekorering med sugarpaste er for mig den slags arbejde, hvor jeg indtil nu hellere har sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det vil sige med en god, fed omgang chokoladeganache, som (og dette bringer mig videre til årsag nummer to) desuden smager bedre. Jeg tror ikke (korrekt mig gerne, hvis jeg tager fejl), at der er nogen, som rent faktisk spiser sugarpaste. Det ser smukt og elegant ud, men det er alt, alt for sødt til at spise. Derfor virker det på mig som et enormt spild at kaste en hulens masse kontanter efter den hvide sukkermasse. Til disse tre kager, som måler henholdsvis 15, 20 og 25 centimeter i diameter, har jeg brugt intet mindre end 3,25 kilo sugarpaste, som skjuler endnu et lag af 2,65 kilo marcipan!

Når det så er sagt, så må jeg ærligt indrømme, at der var noget enormt tilfredsstillende over at lægge de sidste sukkerblomster på kagen, inden jeg gik et par skridt tilbage for at kigge på resultatet af den seneste uges slid. Endnu mere overraskende var følelsen af, at jeg havde lyst til at bage endnu en kage. Bare for at se, om jeg kunne udfordre mig selv endnu mere. Gøre det endnu bedre. Læs mere…

Rabarbertærte

Jeg fejrede i går forårets komme med denne skønne rabarbertærte, som blev indtaget efter et festligt måltid bestående af hummer, dampede blåmuslinger og ovnstegte grøntsager. Rabarbertærte og rabarberkage er begge sager, som jeg forbinder med forår og sommer. Desuden er rabarber særligt gode lige nu, da de senere på sommeren indeholder en del mere oxalsyre, som man kan mærke på tænderne.

Rabarbertærtens dej stammer fra denne æbletærte, og den er helt utroligt lækker, sprød og meget lettere end de traditionelle mørdeje. Lav den gerne aftenen i forvejen eller som minimum en time før, den skal bruges, så den har tid til at hvile i køleskabet. Jo længere den får lov til at hvile, des nemmere er den at arbejde med. Det er især vigtigt, hvis man kaster sig ud i fletlåg, som jeg gjorde. Man kan, hvis man vil, lave et rigtigt gitterværk, men jeg havde i min iver ikke tålmodighed til dejstrimler, der falder fra hinanden, så de blev blot lagt på må og få. Da dejopskriften passer til en tærte, som dækkes fuldstændigt med dej, er der muligvis en smule dej til overs. Dette kan eventuelt bages i et par mini-tærteforme eller lignende, indtil de er sprøde og gyldne. Lav herefter en vaniljecreme, der blandes med flødeskum, og læg jordbær på toppen.

Jeg brugte et ret dybt tærtefad, så jeg valgte at bruge 700 gram rabarber i stedet for de 500 gram, jeg nøjedes med sidst. Man kan dog sagtens nøjes med 500 gram, hvis tærtefadet er lille, eller hvis det lige passer til det bundt, man har fået fingre i. I så fald nøjes man med 100 – 110 gram sukker.

Læs mere…

Fastelavnsboller med vaniljecreme

Den anden dag var første og muligvis sidste gang, jeg lavede fastelavnsboller. Med alle de fantastisk lækre fastelavnsboller, der dukker op på danske madblogs i disse dage, havde jeg fået fastelavnsboller på hjernen, og det eneste, der kunne få dem til at gå væk, var naturligvis indtagelsen af selvsamme bagværk. Med ganske mange kilometer (og et hav) mellem mig og det nærmeste bageri, der sælger dem, betød det naturligvis, at undertegnede var nødt til at kaste sig ud i en hjemmeproduktion af de herlige, sprøde boller med det lækreste fyld af hjemmelavet vaniljecreme.

Der findes forskellige udgaver af fastelavnsboller, og ingen af dem har været tradition i mit barndomshjem. Måske fordi min mor kommer fra Thailand, og selv om hun har været ganske god til at tage de danske traditioner til sig, så havde hun muligvis for travlt med at sy prinsessekostumer til min søster og jeg, når tiden nærmede sig fastelavn. Mit valg fastelavnsboller var derfor hverken underlagt familietraditioner eller lykkelige barndomsminder, og jeg endte med udgaven af fed bolledej, som jeg fyldte med vaniljecreme. Man kunne dog også kaste sig ud i en omgang vandbakkelser, som herefter fyldes med eksempelvis creme og flødeskum. Det var min intention at lave en portion af sidstnævnte over weekenden, men efter badevægten viste halvandet kilo mere på bare to dage, måtte jeg indse, at indtagelsen af fem fastelavnsboller på under et døgn, måske alligevel ikke var helt hensigtsmæssigt for mit generelle velbefindende.

Læs mere…

Krydret græskartærte

Græskartærte er ikke typisk dansk kost, men noget tyder på, at græskartærte, græskarsuppe og andre opskrifter med græskar er ved at vinde indpas herhjemme. I hvert fald kan man allerede fra sidst i august ganske let få fingrene i et, og de fleste supermarkeder sælger dem lige nu, hvor de er i sæson.

I udlandet kan man ofte købe græskarpuré på dåse, men det er sådan set nemt nok at lave det selv. Man skraber blot indmaden af græskarret ud, skærer det i store både, og bager det ved cirka 175 grader, indtil græskarkødet er godt mørt (det kan godt tage op til 1,5 – 2 timer). Dernæst skrabes den bløde græskarmasse ud, den blendes og vupti, så har man hjemmelavet græskarpuré.

Læs mere…

Pæretærte med marcipan

Pæretærte og pærekage har indtil i dag for mig været lidt af en overset spise, hvilket er en skam, for de smager lige så godt som de noget mere populære æbletærter og æblekager. Derfor er det dejligt, når man får stukket en bunke pærer i hænderne, og kreativiteten tager over.

Jeg valgte at lave ovenstående pæretærte, som er ganske nem at gå til. Det er ikke en tærte i traditionel forstand med tærtedej og fyld, men med dens flade struktur og frugtstykker, der lægges ovenpå, vil jeg dog alligevel mene, at den hører under kategorien tærter. Jeg tilsatte revet marcipan, hvilket komplimenterede pærerne smukt.

Læs mere…