Gulerodsmuffins med flødeostglasur

Jeg spurgte i sidste weekend på facebook, hvilke retter, der er gode at lave med børn (altså sammen med). Det kom der mange gode og brugbare svar ud af; pandekager, frugtsalat, hjemmelavet tomatsuppe, kanelsnegle og muffins er bare et lille udpluk af dem. Tag selv et kig her for mere inspiration. Årsagen til spørgsmålet var, at jeg skulle passe min 8-årige lillebror hele dagen og tænkte naturligvis, at det kunne være hyggeligt at gå i køkkenet med ham.

Min egen madglæde spirerede allerede, da jeg var helt lille. Jeg husker at sidde på køkkenbordet og røre i mors frikadellefars – sikkert til større besvær end gavn. Da husholdningstimerne landede på skoleskemaet nogle år senere, kvitterede jeg med hjemmebag, når mine forældre kom hjem fra arbejde om eftermiddagen. Jeg tror på, at passion for mad kan smitte, så derfor kokkerierne med den lille. Jeg læste alle de gode svar op for ham, og han valgte selv, at han gerne ville lave muffins.

Valget faldt på gulerodsmuffins med flødeostglasur, som blev lavet på dejen fra den fantastiske gulerodskage (en af de opskrifter, som går fra hånd til hånd – det er altid de bedste). De er dejligt nemme at lave og smager ganske enkelt suverænt. Min søster, der var med til at bage dem, har vist allerede planlagt et lave en ny bunke. Jeg halverede dejen, hvilket gav 10 store muffins og to mindre (da vi løb tør for de store forme).

Da vi havde taget de nybagte muffins ud af ovnen, og de var kølet nok af, til at man kunne spise dem uden at brænde tungen, besluttede vi os for at tage lille smagsprøve. Min lillebror tog en bid dagens produktionen og sagde: “Uuuuhmm, nu ved jeg, hvorfor din blog er så populær!” Jeg anede ikke engang, at han vidste, at jeg har en blog.

Læs mere…

Snickerskage

Jeg indså desværre for alt sent, at det der med at være alene hjemme med snickerskagen slet ikke var så god en idé. Til trods for at jeg ikke er den helt store kagefan, formåede jeg at spise hele tre stykker af denne her lækre, snaskede sag, inden jeg gjorde op med mig selv, at kagen burde komme med en advarsel om den stærkt vanedannende effekt, den har på dem, der spiser den. Jeg vil faktisk vove at påstå, at jeg foretrækker denne kage frem for den berømte mudcake – se det er store ord. Dermed er i advaret.

Opskriften stammer fra en af min mors kollegaer, men hvor hun har fået den fra, ved jeg ikke. Som navnet ellers kunne friste én til at tro, så er der ikke snickers i. Kagens forskellige lag minder til gengæld lidt om en snickers: Først en dejlig kagebund, herefter et lag af nødder blandet med karamel og til sidst chokolade på toppen. Det er svært ikke at elske den. Jeg er især vild med de saltede peanuts’ sammenspil med karamel og chokolade. Når den smeltede chokolade er kølet af på toppen af kagen, kan den skæres ud til små firkanter, som nemt kan kommes i madpakken eller spises som en slags petit four til kaffen.

Læs mere…

Bryllupskage

De tre færdige kager anbragt på nedadvendte skåle, for at de er lettere at flytte.

Jeg skal ærligt indrømme, at det der med at overtrække kager med sugarpaste og sirligt dekorerede, håndlavede blomster aldrig rigtigt har interesseret mig. Jovist, jeg har været fuld af beundring, når jeg har set det på andre blogs og i bøger, men der er to ting, der har holdt mig tilbage fra selv at kaste mig ud i det. Den ene er min totalte mangel på tålmodighed. Jeg har intet imod at bruge timevis i køkkenet, når frugten af mit arbejde er adskillige lækre kreationer, og jeg har intet imod retter, som skal simre fra tidlig morgen til sen aften, hvis det giver det bedste resultat. Men kagedekorering med sugarpaste er for mig den slags arbejde, hvor jeg indtil nu hellere har sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det vil sige med en god, fed omgang chokoladeganache, som (og dette bringer mig videre til årsag nummer to) desuden smager bedre. Jeg tror ikke (korrekt mig gerne, hvis jeg tager fejl), at der er nogen, som rent faktisk spiser sugarpaste. Det ser smukt og elegant ud, men det er alt, alt for sødt til at spise. Derfor virker det på mig som et enormt spild at kaste en hulens masse kontanter efter den hvide sukkermasse. Til disse tre kager, som måler henholdsvis 15, 20 og 25 centimeter i diameter, har jeg brugt intet mindre end 3,25 kilo sugarpaste, som skjuler endnu et lag af 2,65 kilo marcipan!

Når det så er sagt, så må jeg ærligt indrømme, at der var noget enormt tilfredsstillende over at lægge de sidste sukkerblomster på kagen, inden jeg gik et par skridt tilbage for at kigge på resultatet af den seneste uges slid. Endnu mere overraskende var følelsen af, at jeg havde lyst til at bage endnu en kage. Bare for at se, om jeg kunne udfordre mig selv endnu mere. Gøre det endnu bedre. Læs mere…

Rabarbertærte

Jeg fejrede i går forårets komme med denne skønne rabarbertærte, som blev indtaget efter et festligt måltid bestående af hummer, dampede blåmuslinger og ovnstegte grøntsager. Rabarbertærte og rabarberkage er begge sager, som jeg forbinder med forår og sommer. Desuden er rabarber særligt gode lige nu, da de senere på sommeren indeholder en del mere oxalsyre, som man kan mærke på tænderne.

Rabarbertærtens dej stammer fra denne æbletærte, og den er helt utroligt lækker, sprød og meget lettere end de traditionelle mørdeje. Lav den gerne aftenen i forvejen eller som minimum en time før, den skal bruges, så den har tid til at hvile i køleskabet. Jo længere den får lov til at hvile, des nemmere er den at arbejde med. Det er især vigtigt, hvis man kaster sig ud i fletlåg, som jeg gjorde. Man kan, hvis man vil, lave et rigtigt gitterværk, men jeg havde i min iver ikke tålmodighed til dejstrimler, der falder fra hinanden, så de blev blot lagt på må og få. Da dejopskriften passer til en tærte, som dækkes fuldstændigt med dej, er der muligvis en smule dej til overs. Dette kan eventuelt bages i et par mini-tærteforme eller lignende, indtil de er sprøde og gyldne. Lav herefter en vaniljecreme, der blandes med flødeskum, og læg jordbær på toppen.

Jeg brugte et ret dybt tærtefad, så jeg valgte at bruge 700 gram rabarber i stedet for de 500 gram, jeg nøjedes med sidst. Man kan dog sagtens nøjes med 500 gram, hvis tærtefadet er lille, eller hvis det lige passer til det bundt, man har fået fingre i. I så fald nøjes man med 100 – 110 gram sukker.

Læs mere…

Fastelavnsboller med vaniljecreme

Den anden dag var første og muligvis sidste gang, jeg lavede fastelavnsboller. Med alle de fantastisk lækre fastelavnsboller, der dukker op på danske madblogs i disse dage, havde jeg fået fastelavnsboller på hjernen, og det eneste, der kunne få dem til at gå væk, var naturligvis indtagelsen af selvsamme bagværk. Med ganske mange kilometer (og et hav) mellem mig og det nærmeste bageri, der sælger dem, betød det naturligvis, at undertegnede var nødt til at kaste sig ud i en hjemmeproduktion af de herlige, sprøde boller med det lækreste fyld af hjemmelavet vaniljecreme.

Der findes forskellige udgaver af fastelavnsboller, og ingen af dem har været tradition i mit barndomshjem. Måske fordi min mor kommer fra Thailand, og selv om hun har været ganske god til at tage de danske traditioner til sig, så havde hun muligvis for travlt med at sy prinsessekostumer til min søster og jeg, når tiden nærmede sig fastelavn. Mit valg fastelavnsboller var derfor hverken underlagt familietraditioner eller lykkelige barndomsminder, og jeg endte med udgaven af fed bolledej, som jeg fyldte med vaniljecreme. Man kunne dog også kaste sig ud i en omgang vandbakkelser, som herefter fyldes med eksempelvis creme og flødeskum. Det var min intention at lave en portion af sidstnævnte over weekenden, men efter badevægten viste halvandet kilo mere på bare to dage, måtte jeg indse, at indtagelsen af fem fastelavnsboller på under et døgn, måske alligevel ikke var helt hensigtsmæssigt for mit generelle velbefindende.

Læs mere…