Risalamande

At træde ind i december måned føles indimellem som én lang gensynsfest med en masse favoritter fra det traditionelle danske køkken, som man på forunderlig vis har glemt årets resterende 11 måneder. Selv flæskesteg og marinerede sild med karrysalat, som kan spises hele året, er oftest noget, som i hvert fald for mig ligger gemt i en afkrog af min kulinariske hukommelse – lige indtil julemåneden banker på. Et af de glædeligste gensyn må dog uden tvivl være den første bid af årets første risalamande, og jeg skal ærligt indrømme, at når jeg går i krig med min portion juleaften, vil det være tredje gang på et par uger, at jeg nyder den syndige kombination af risengrød, flødeskum og vanille (den fjerde bliver morgenen efter. Risalamande-rester er obligatorisk morgenmad første juledag).

Læs mere…

Gåsesteg

Julen nærmer sig med hastige skridt, og alle gaverne er i hus. Det er vist første gang, at julefreden har sænket sig så hurtigt i mit hjem, hvor en portion risengrød lige nu står til afkøling (den skal forvandles til en lille omgang sneaky risalamande til nydelse før den store aften). Hvis det ikke var nok til at komme i julestemning, så skrives dette tilmed lige ved siden af det store, smuktpyntede juletræ, så jeg er så småt begyndt at glæde mig som et lille barn til juleaften. Derfor er det kun passende, at i her får en opskrift på en lækker gåsesteg, der kan indtage rollen som stjernen på julebordet.

Dette er en opskrift, jeg lavede for et par år siden, og selv om den i år står på andeconfit for mit vedkommende, så er jeg temmeligt pjattet med gås. Jeg tror nu nok, at and og flæskesteg er mere populært disse dage, men stegt gås har en lækker fyldig smag. Desuden vejer en gås typisk 5 – 6 kilo, så der er mad nok til seks til otte personer.

Læs mere…

Fra peberkagehus til peberkagelandsby

Det er efterhånden ved at være en tradition for mig at kaste mig ud i konstruktionen af et peberkagehus op til jul (se mit soundslide fra mit første forsøg med et peberkagehus her). Har man ikke prøvet det før, kan projektet synes uoverskueligt, men det er faktisk ikke spor svært at bygge et selv fra bunden. Jovist, det tager lidt længere tid end at bikse et par småkager sammen, men hyggen og samværet omkring pyntningen af det er det hele værd. I år er det blevet til hele seks huse (ja, du læste rigtigt). Først et enkelt med min lillebror og lillesøster for et par uger siden, og så i forrige weekend endte jeg med en hel peberkagelandsby, da fem skønne unger og deres forældre kiggede forbi til gløgg, julehygge og dekorering af de fem huse, som var blevet bagt og limet sammen med glasur forinden. Børnene kastede sig ud i det med liv og sjæl, og de formåede virkelig at sætte deres individuelle præg på dem.

Her kommer et par billeder fra pynte-processen. Nederst i dette indlæg finder i opskrift, link til to forskellige skabeloner samt tips og tricks, hvis man skulle have lyst til at kaste sig ud i det selv derhjemme.

Læs mere…

Shortbread

Juletid er traditionstid, men indimellem er det godt med inspiration udefra til at tilføre den søde højtid noget ekstra godt. Hos mig er det i år den skotske klassiker shortbread. Mens traditionelt julebag som peberkager, brunkager og lignende godt kan overleve julen i min familie, så går der ikke længe efter disse lækre sager er ude af ovnen, til at alt, hvad der er tilbage, er krummerne i bunden af kagedåsen. Det erfarede jeg for et par dage siden, da jeg gik i gang med en portion for første gang. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at give de fleste af dem væk, men da jeg kom til at stille de fine små kager for tæt på hinanden på bagepladen, smeltede de sammen. Det var ikke et kønt syn. Af den grund mente jeg ikke, at de var passende som gave, og da madspild er noget, jeg for alt i verden gerne vil undgå, endte jeg med at spise næsten alle sammen selv. Nogen skal jo gøre det, ikk’?

Læs mere…

Andeconfit med rosastegt andebryst, rødbeder, syltede løg og portvinssauce

Andekokkerierne fortsætter, og denne gang var det i form af andeconfit, eller confit de canard hvis vi skal bruge den franske betegnelse, i fornemt selskab med rosastegt andebryst, syltede skalotteløg, rødbeder, kartoffelmos og en skøn intens sauce på portvin, rødvin og andefond. Opskriften på confit de canard finder i her, hvor der også er en trin-for-trin-guide med billeder. Den kan laves op til fem – seks dage før, at den skal serveres. Hvis denne ret skal serveres for gæster, betyder det mindre arbejde på selve dagen, hvilket kan være en stor fordel, hvis man som jeg har det med at tage munden lige lovligt fuld, når gæster skal forkæles.

Andeconfit’en, andebrystet og tilbehøret er en rekreation af den hovedret, jeg lavede til et middagsselskab i sidste uge. Vi er en flok piger, der skiftes til at lave mad til hinanden Come Dine With Me-style, og vi er lige nu i gang med anden runde. Sidst havde jeg kun halvanden time til at lave mad, så denne gang var det tid til at gå all in. Vi startede med pandestegte kammuslinger med jomfruhummersauce, ærtepuré, hjemmedyrkede ærtespirer og parmesanchips efterfulgt af Heston Blumenthals vanvittigt lækre kyllingeleverparfait med hjemmebagt brød (det berømte no knead bread, der hæver op til 18 – 20 timer, inden det bages i gryde i ovnen). Læs mere…