Kartoffel- og porresuppe

Denne kartoffel- og porresuppe er mild, cremet og delikat – præcis som en perfekt suppe af førnævnte ingredienser bør være. Den tager desuden ingen tid at lave. Når først porrerne er skåret i skiver, og løg og kartofler er skåret i tern, er tilberedningstiden ikke meget mere end 20 minutter, hvilket gør denne suppe perfekt til en travl hverdagsaften serveret med flute eller ostebrød.

Kartoffel/porre-suppen er iøvrigt så lækker, at den også sagtens kan serveres til forret, når der er gæster til middag, eller når man blot ønsker at gøre lidt ekstra ud af aftensmåltidet. I dette tilfælde kan man, som på ovenstående billede, pynte den med sauterede porreskiver, purløg og en smule fløde. Jeg kan også forestille mig, at suppen vil smage fantastisk drysset med lidt sprød bacon i tern.

Læs mere…

Ørredmousse

Ørredmousse er en hurtig og nem ret, som egner sig godt til kanapéer anrettet på små skriver ristet flute eller rugbrød og pyntet med citron og purløg eller eventuelt en smule karse.

Vælger man at servere ørredmoussen kom kanapé til en fest eller som en lille snack inden det egentlige måltid, så kan man med fordel lave flere forskellige slags som eksempelvis melbatoast med to slags flødeost, blinis mad kaviar og røget laks eller kanapéer med kyllingeleverpate.

Læs mere…

Yam pla muk (thailandsk salat med blæksprutte)

Yam pla muk, eller på dansk thailandsk salat med blæksprutte, er som resten af Thailands salater såsom larb (salat med kød, urter og stødt, ristet ris) og yam nua (salat med oksekød og frisk chili) ikke så kendte uden for Thailand, som de mange forskellige karryretter, den stærke tom yam suppe eller den milde pad thai. Det er en skam, for disse retter smager ikke bare forrygende, de er også fantastisk sunde, og så fungerer de perfekt som et frisk indslag i en middag bestående af den noget tungere thaimad som eksempelvis forårsruller eller de førnævnte karryretter.

Det var også netop tanken, da jeg lavede retten i går, hvor et par, der skal giftes til vinter, var inviteret til middag. Hun har bedt mig bage bryllupskagen, så jeg havde testet en kageopskrift, som de skulle smage. Kagen har det fantastiske navn “chocolate truffle torte”, og den er så god, at den bestemt skal bages igen. Jeg er jo nødt til at teste..ehm…dobbeltteste.

Læs mere…

Hel kogt krabbe

Der er få ting, der slår en friskkogt krabbe. Skallen knuses og bag den røde eller brune skal gemmer der sig det sødeste og saftigste kød, som smager intet mindre end guddommeligt.

Selv om det er nemmere at købe fiskehandlerens krabbeklør, som indeholder mere kød per gram end resten af krabben, så er det ikke det samme som at købe en hel krabbe. Ifølge Darina Allen, Irlands førende madikon, køber de altid krabberne hele på hendes berømte Ballymaloe Cookery School. Det skyldes blandt andet, at krabberne ikke kan overleve, hvis fiskerne blot tager de to krabbeklør og dernæst smider den levende krabbe tilbage i havet, hvor den uden begge klør vil lide en langsom sultedød.

Læs mere…

Salat med røget laks, kartofler og asparges

En salat fyldt med nye kartofler, asparges, røget laks, agurk, friske urter og spæde salatblade – så bliver den nærmest ikke mere sommerligt. Denne salat er ganske hurtig at lave, og den fungerer perfekt som en forret, eller som en let frokost. Server den som den er, eller med en skrive groft brød til og – hvis muligt – under åben himmel med et glas hvidvin.

Jeg brugte røget, økologisk laks fra den irske vestkyst og lavede en dressing af citronsaft, olivenolie, honning, sennepskorn, frisk dild, havsalt i flager og friskkværnet peber. Dressingen gav en perfekt kontrast til den fede laks. Bland den gerne en halv times tid inden den skal bruges, da smagen får lov til at sætte sig.

Læs mere…

Tomatpesto

Klar til at blive spist med lidt brød

I dag fik vi besøg af Marks forældre, så menuen står på hans fars livret, som er and. Vi har fået fat i 4 styk andebryst, som skal spises sammen med kartoffelmos, rødvinssauce og karamelliserede løg.

Som en lille dip til at holde sulten for døren (sammen med et par skiver brød), serverede jeg en pesto af soltørrede tomater. Den var et stort hit her i huset, og da den samtidig er utrolig hurtig at lave, vil den være af finde til mange fremtidige middage, hvor jeg som i dag har droppet forretten. Alternativt vil den være super lækker i en hurtig pastasalat med ekstra parmasan, pinjekerner og en håndfuld ruccola.

Læs mere…

Tomatsalat med basilikum og feta

IMG_7711aTomatsalaten klar til servering

Denne tomatsalat fik vi også til kyllingen, som jeg serverede den anden dag. Jeg havde egentlig ikke planlagt, at den skulle på bloggen, da den er utroligt simpel, men da min søster insisterede på at få opskriften efter at have smagt den (jeg mente ellers, at hun da sagtens kunne lave den bare ud fra at have smagt den), så kommer den alligevel her (om ikke andet for hendes skyld). Den er hurtig at lave, fantastisk lækker og man kan sagtens erstatte fetaosten med frisk mozzarella for en mere traditionel tomatsalat.

Værk opmærksom på, at salaten bliver meget bedre af at købe gode tomater, så glem alt som de orange “10 kroner for et kilo” discount tomater. Endnu bedre, prøv at dyrke dem selv. Jeg dyrkede tomater selv på altanen, da jeg boede i Dublin sidste år, og smagen af friskplukkede tomater er altså ubeskrivelig.

Læs mere…

Blinis med kaviar og laks

kanape31

Blinis med to slags rogn.

En af mine yndlingsretter i kanapé-kategorien er blinis, som også fungerer fint til forret. Denne lille russiske specialitet adskiller sig fra almindelige pandekager ved at indeholde gær. Opskriften her indeholder også pisket æggehvide, mens andre opskrifter kan indeholde flødeskum.

De er utroligt nemme at lave. Har man en blinispande, bruger man selvfølgelig den (jeg var så heldig, at min mor lå inde med én, hun aldrig havde brugt), men en almindelig pande kan sagtens klare jobbet. Man kan enten vælge at lave dem på omkring syv centimeter, som de små fordybninger i blinispanden indbyder til, eller man kan lave dem endnu mindre.

Læs mere…