Rabarberkompot med vanilleis

Jeg spurgte for kort tid siden på min facebookside, hvilket tema der ville være mest populært på bloggen. Vi er nu på vej ind i den skønneste sæson for gode danske råvarer, og mange har nok som jeg set frem til gensynet med især asparges, jordbær og ikke mindst rabarber. Ud af de tre var det tydeligt, at der var mest stemning for opskrifter med rabarber, selv om asparges også fik en hel del stemmer. Jeg har allerede sneget én opskrift med flotte danske asparges ind på bloggen (se opskriften på kyllingefrikassé med asparges) og lidt over et kilo venter lige nu på mig i køleskabet, men i den kommende tid vil jeg forsøge at fokusere på de søde og syrlige røde stængler, som lige nu skyder op fra den danske muld landet over.

På bloggen er der allerede opskrifter på rabarberkage og rabarbertærte, som begge varmt kan anbefales, og her kommer endnu én i den søde genre. Rabarberkompot med vanilleis er en meget nem og hurtig rabarberdessert, som man kan bikse sammen på ingen tid. Den smager fremragende, og så er den en fryd for øjet på en den der rustikke og lidt tilfældige måde. Jeg skar rabarberstænglerne 6 – 7 cm lange stykker, da jeg gerne ville bevare en vis struktur i dem, men det er en smagssag.

Læs mere…

Klassisk citronfromage

Citronfromage er en af de dejligste old school desserter, og denne opskrift giver en lækker, luftig og ikke alt for sød og fed fromage. Gårsdagens produktion af citronfromage var ugens andet forsøg med den dejlige dessert, og jeg vil næsten vove at påstå, at jeg har fundet vinderformelen på denne gamle klassiker. Man kan selv justere mængden af citronsaft efter smag og behag. Første gang kom jeg 1 dl citronsaft i, og det var for meget for mig, der ikke er til det alt for syrlige, medmindre der er tale om thaisupper- og salater, så jeg reducerede mængden til 0,75 dl, hvilket gav den helt rigtige balance mellem sødt og syrligt.

Jeg valgte desuden at lade stiftpiskede æggehvider indgå i opskriften. Det giver en endnu lettere og luftigere mousse, og samtidig betyder det, at jeg kan skære en smule ned på fløden. Det er ikke så meget et kaloriehensyn (hvis man alligevel kaster sig ud i sådan en dessert, så kan man lige så godt give den hele armen), men det gør, at desserten ikke ligger nær så tungt.

Husk at bruge økologiske citroner til citronfromage. Det er vigtigt, fordi man skal bruge skallen i fromagen. En almindelig citron er overfladebehandlet med alt muligt stads, som det ikke er ønskeligt at indtage. Nu da du alligevel skal have fat i økologiske citroner, så kan du også overveje at bikse en lille omgang kandiserede citronskiver sammen. Jeg bruger dem egentlig bare til pynt, men de kan også sagtens spises. For at lave dem koger du blot en smule sukker og vand sammen i en gryde (lige dele af hver). Når det har kogt godt sammen og sukkeret er smeltet, kommes tynde citronskiver i et par minutter. Fisk dem herefter op os lad dem køle af på et stykke bagepapir, inden de skal bruges.

Læs mere…

Chokoladetrøfler

Intens, fløjlsblød chokolade, der smelter på tungen. De nærmest syndige chokoladetrøfler er lige nu min foretrukne kandidat til den perfekte spiselige julegave, da de oser af luksus (især pakket i en fin æske bundet med et lige så fint bånd), men også fordi de kræver en minimal arbejdsindsats, hvilket er en fordel i den travle julemåned, som er ovre, før vi får set os om. Hvert eneste år op til jul, beslutter jeg mig for at gå amok i spiselige gaver, men jeg må desværre erkende, at det alt for ofte bliver ved tanken. Efter at have leget med opskriften på disse lækre chokoladetrøfler er der vist ingen undskyldning i år.

Chokoladetrøfler kræver kun ganske få ingredienser, som selv de mindste supermarkeder burde have på lager. Hovedingrediensen er naturligvis chokolade, mens det, der giver den fine blødhed, er fløde. Jeg tilsætter også lidt smør for god ordens skyld, men det er nu ikke strengt nødvendigt. Hvis du ønsker det, kan du erstatte en smule af fløden med orangelikør eller anden spiritus. Man kan også tilsætte hakkede nødder eller fintrevet appelsinskal (husk i så fald at bruge økologiske appelsiner), og næste gang jeg laver en portion, vil jeg prøve at vende dem i enten hakkede mandler, ristede og hakkede hasselnødder eller måske pistacienødder i stedet for kakaopulver (man kan selvfølgelig også bruge helt almindelig kagekrymmel). I så fald kunne jeg godt finde på at smelte en smule chokolade med lidt fløde og smøre det på håndfladerne, inden jeg former dem, så nødderne bedre hænger ved. Ved brug af kakaopulver er det dog ikke nødvendigt, da varmen fra hænderne smelter nok af trøflernes ydre, til at det fungerer.

Læs mere…

Koldskål med 3 slags topping

Som nogle måske nåede at se, gæstede jeg i går Aftenshowet, hvor jeg lavede tre supernemme alternativer til de traditionelle kammerjunkere. Koldskål er en af de ting, som hører sommeren til, på samme måde som det ikke helt føles som jul, før man har sat tænderne i den første brunkage. I Irland kan jeg af gode grunde ikke købe den færdige udgave, men det er nu også lidt sjovere at lave den selv. Så kan man desuden justere, hvor sød, sur, tyk eller tynd, man ønsker den. Jeg foretrækker min ret tyk, så en del af kærnemælken er erstattet med yoghurt, men man kan også bruges eksempelvis ymer eller tykmælk. Foretrækkes den tyndere, så tilsætter man blot lidt mere kærnemælk i stedet for. Jeg tilsætter også gerne vaniljekorn, medmindre jeg bruger en anden topping end kammerjunkere, som indeholder vanilje.

De tre toppings jeg lavede i går, som i finder opskrifterne til forneden, var honningristede nødder med havre, rugbrødstoppe og bagte digestive kiks vendt i flormelis serveret med jordbær i vanilje. Min favorit er den første, og da jeg har en ordentlig portion i køkkenskabet fra da jeg testede og finpudsede opskriften, vil jeg i morgen bruge den som topping på en rabarbertrifili, når jeg får en flok veninder til middag.

Læs mere…

Rabarbertærte

Jeg fejrede i går forårets komme med denne skønne rabarbertærte, som blev indtaget efter et festligt måltid bestående af hummer, dampede blåmuslinger og ovnstegte grøntsager. Rabarbertærte og rabarberkage er begge sager, som jeg forbinder med forår og sommer. Desuden er rabarber særligt gode lige nu, da de senere på sommeren indeholder en del mere oxalsyre, som man kan mærke på tænderne.

Rabarbertærtens dej stammer fra denne æbletærte, og den er helt utroligt lækker, sprød og meget lettere end de traditionelle mørdeje. Lav den gerne aftenen i forvejen eller som minimum en time før, den skal bruges, så den har tid til at hvile i køleskabet. Jo længere den får lov til at hvile, des nemmere er den at arbejde med. Det er især vigtigt, hvis man kaster sig ud i fletlåg, som jeg gjorde. Man kan, hvis man vil, lave et rigtigt gitterværk, men jeg havde i min iver ikke tålmodighed til dejstrimler, der falder fra hinanden, så de blev blot lagt på må og få. Da dejopskriften passer til en tærte, som dækkes fuldstændigt med dej, er der muligvis en smule dej til overs. Dette kan eventuelt bages i et par mini-tærteforme eller lignende, indtil de er sprøde og gyldne. Lav herefter en vaniljecreme, der blandes med flødeskum, og læg jordbær på toppen.

Jeg brugte et ret dybt tærtefad, så jeg valgte at bruge 700 gram rabarber i stedet for de 500 gram, jeg nøjedes med sidst. Man kan dog sagtens nøjes med 500 gram, hvis tærtefadet er lille, eller hvis det lige passer til det bundt, man har fået fingre i. I så fald nøjes man med 100 – 110 gram sukker.

Læs mere…