Kanelsnegle

Der er noget nostalgisk over kanelsnegle. Når duften af kanel breder sig i hele huset, bringer mine tanker mig tilbage til min barndom. Ikke fordi vi fik kanelsnegle oftere end så mange andre, selv om min mor var flittig i køkkenet med alt fra autentisk thaimad og traditionel dansk mad til kager og hjemmelavet marmelade, men nok mere fordi, at de er og bliver en favorit blandt børn, og jeg var naturligvis ingen undtagelse.

Men hvad er det, der gør kanelsnegle så populære? Er det blandingen af kanel og sukker, som knaser, når man spiser dem, eller er det duften af kanel, som (til trods for at kanelsnegle ikke blot hører julen til) vækker minder om julehygge. Eller måske er det formen – man kan bide sig igennem ringene eller starte fra en ende og arbejde sig igennem.

Læs mere…

Amerikanske pandekager

Amerikanske pandekager ser ikke bare skønne ud på morgenbordet en søndag morgen, de smager også så englene synger. Det bedste er nu næsten den minimale indsats, der skal til, for at kunne servere noget, der ser så fantastisk indbydende ud, når de er stakket ovenpå hinanden og overhældt med sirup.

Spis dem eventuelt med friske bær, eller prøv at komme en håndfuld blåbær i dejen, inden de steges på panden. Man kan også gøre som amerikanerne og servere dem med en smørklat og sprødstegt bacon.

Disse pandekager er let sødlige og luftige, og har man inviteret vennerne eller familien til brunch, så kan de laves i forvejen og blot varmes op i ovnen lige inden servering. Så har man tid til at tage sig af alle de andre forberedelser.

Læs mere…

Scones med sultanarosiner

Her til morgen overraskede jeg mig selv (og min kæreste) med fornyet trang til at kokkerere, til trods for at jeg igår drak adskillige white russians, frygtelig dyr champagne (Grand Dame fra 1998 – min kærestes bror forstår at forkæle hustruen på hendes fødselsdag) og en enkelt gin og tonic. Tiramisuen var et hit – selv børnene spiste det efter at have fortærret en muffin hver. Mine maregns var dog ikke noget, som de turde prøve. De studerede grundigt de små hvide sukkertoppe og rakte dem så tilbage og spurgte, om de ikke måtte få noget chokolade istedet. Åh ja, man kan jo ikke vinde hver gang.

Læs mere…