Baba ganoush (auberginedip)

I aften står den på små lette anretninger, og en af dem er den lækre, cremede auberginedip baba ganoush på bagte auberginer, hvidløg, tahini (sesampasta) og citronsaft. Sammen med sprøde pitachips er den et skønt mellemøstligt indslag på tapasbordet eller foran fjernsynet som et sundere alternativ til chips og dip. Den vil også være helt perfekt som tilbehør til grillmad og lignende.

Dippen er dejligt enkel at lave, og har man blot husket af købe auberginer hos ens lokale grøntsagspusher, så kan den stort set laves med ingredienser, som allerede findes i køkkenskabene hos de fleste. Opskriftens eneste eksotiske ingrediens er tahini, som er en sesampasta, der blandt andet kan købes hos etniske grønthandlere. Denne ingrediens går igen i den altid populære hummus, så det er en, jeg nødig vil undvære i mit køkken.

Jeg serverer gerne sprøde pitachips af fuldkornspita til både baba ganoush, hummus og andre dips. De mætter, smager skønt og kræver en minimal indsats at lave. Skær blot pitabrød i små trekanter og kom dem i en ca. 200 grader varm ovn i 5 – 10 minutter. Så er der serveret. Læs mere…

Haydari (fetadip med peberfrugt)

Nogle retter forbinder jeg med “herremad”, mens andre for mig hører til den mere tøsede genre. Tærter og cupcakes hører for mig til sidstnævnte, mens store saftige stykker rødt kød, pulled pork og alt under Hüttemeiers Herremiddag-afsnit i den store, gule bog hører til den første. Sådan er det også lidt med dips. Jeg kender flere af hankøn, som ikke kan udstå hummus, mens ovenstående fetadip, haydari, er blevet lovprist af mange. Sidst var, da en flok venner var inviteret til en afslappet middag en fredag aften, hvor jeg ønskede at lave en let og lækker middag i stedet for at stå i køkkenet i timevis, som jeg alt for ofte har for vane. Her blev ovenstående dip serveret sammen med en limabønnesalat, letsyltede peberfrugter, oliven, og ost som en tapasagtig forret. Er der nogle retter, som i ser som “feminine” eller “maskuline”?

Læs mere…

Bruschetta med svampe

For et par dage siden spurgte en læser, om jeg havde et forslag til, hvad han kunne servere inden en omgang osso buco. Jeg tænkte, at han ville have mere at vælge imellem (i stedet for de par forslag jeg kunne diske op med), hvis jeg stillede spørgsmålet på min facebook-side. Det kom der en masse interessante forslag ud af, og et af dem var bruschetta med svampe. Siden har jeg ikke været i stand til at tænke på andet, og som beskrevet i gårsdagens post om fastelavnsboller, så er den eneste kur naturligvis at indtage en portion.

Jeg havde købt en bakke blandede svampe bestående af kantareller, østershatte og hvad jeg mistænker for at være brune markchampignon. Man kan dog også bruge helt almindelige champignons. Svampene kom på en pande, hvori jeg havde sauteret en smule løg. Stege, stege, stege. En sjat fløde og en sjat marsala, og svampene er klar til at komme på sprøde brødskiver, så snart de er smagt til med salt, peber og en smule citronsaft (jeg havde ikke citron, så jeg brugte balsamicoeddike i stedet. Pas dog på – der skal ikke meget til, før det bliver for sødt).

Læs mere…

Den perfekte cornish pasty

Der er noget særligt over mad, der kommer i små pakker. Om det så er ‘en papillotte’, altså i små papirspakker hvori fyldet har dampet, eller om det er i folie eller brød, det er sådan set underordnet. For mig føles det næsten som at få en lille gave, da det er ikke før første bid, eller før man folder papiret til side, at duften og smagen afsløres. De berømte cornish pasties er naturligvis ingen undtagelse. Den berømte spise fra Cornwall i England har været kendt i mange hundrede år, og det siges endda, at Jane Seymour, den dameglade Kong Henrys tredje hustru, var glad for en pasty i ny og næ.

Senere udviklede pasty’en sig fra at være en fin spise til minearbejdernes foretrukne frokost. Cornwalls koner og døtre stod tidligt op og bagte store pasties, som kunne udgøre en hel frokost. De skrev initialerne for deres mand, søn eller hvem, der nu skulle spise den, med den overskydende dej, så der var mulighed for at kende forskel på de forskellige pasties nede i Cornwalls miner. Brødet rundt om fyldet forseglede “pakken” så godt, at når det blev frokost, var de stadig lune indeni.

Fyldet har uden været påvirket af indkomsten i husstanden, men i dag er der bred enighed om, at den klassike udgave indholder oksekød, løg, kålrabi og kartofler. Det betyder dog ikke, at den traditionelle cornish pasty ikke stadig diskuteres blandt pastybagere, pastyelskere og indbyggerne i Cornwall. Skal fyldet blandes inden det kommes på dejen eller lægges lagvist, skal den foldes over midten eller i siden? Skal den laves af mørdej, butterdej eller noget trejde? Og dødsstraf til den stakkel, der vover at komme gulerod i! Læs mere…

Laks med urter og flødeost | Kanapéer

Hemmeligheden bag en særligt lækker kanapé er for mig at vælge de rigtige ingredienser. Man kan her indskyde, at det naturligvis gælder alt inden for gastronomiens verden, men da kanapéer er simple, små hapsere, som helst ikke skal kræve alt for meget tilberedning (da der oftest skal laves mere end én slags), betyder det endnu mere, hvilke ingredienser man vælger, da det er kvaliteten af disse, og ikke det håndværket bag, der vil vække begejstring blandt medspisere.

Denne udgave med laks og flødeost rørt med friske urter er fantastisk nem at lave. Den fungerede som én ud af tre forskellige kanapéer, jeg lavede til et middagsselskab i sidste uge (de to andre bestod af rosastegt oksefilet med peberrodscreme og kyllingelevermousse med portvinspocheret pære). Denne her var den nemmeste af de tre, og den klassiske kombination af laks og flødeost går man aldrig galt i byen med.

Læs mere…