Annonce

Bruchetta

bruchetta


Da min veninde Sofie besøgte mig i Dublin, hvor jeg tilbragte to måneder over sommeren, tog jeg hende med på et såkaldt ‘farmers market’, hvor lokale avlere sælger deres høst. Men ikke nok med lækre økologiske grøntsager, kan man også få alt lige fra de lækreste oste til sushi og mexikanske retter.
Vi valgte at købe en tre forskellige slags tomater – røde og gule cherrytomater samt blommetomater- og lavede samme aften den mest fantastiske bruchetta. Her er min opskrift. Jeg skriver, at mængderne cirka svarer til fire personer, men det kommer jo an på, hvor sparsom man er med tomatfyldet.

Bruchetta

Bruchetta

Ingen bedømmelser endnu

Ingredienser

  • En stor håndfuld hakkede tomater (gerne i forskellige farver)
  • En lille håndfuld frisk (hakket basilikum)
  • Cirka to spsk balsamico eddike
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 – 2 fed hvidløg (finthakket)
  • Salt (peber)
  • Ciabattabrød i skiver (alm. brød kan også bruges i mangel på bedre)
  • Ekstra olivenolie til at pensle på brødet
  • 1 fed hvidløg til at gnide på brødet

Fremgangsmåde

  • Tomater, hakket hvidløg, balsamicoeddike, basilikum og olivenolie kommes i en skål og smages til med salt og peber.
  • Brødet pensles med olivenolie og kommes i ovnen cirka fem – ti minutter ved 200 grader. Når det er godt sprødt og har fået en smule farve tages det ud og gnides med hvidløg.
  • Tomatblandingen hældes over og der serveres. Perfekt som en forret til et italiensk måltid.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments