Annonce

Boeuf Bourguignon

Boeuf Bourguignon


På en af mine sidste fridage ud af 11 i træk lavede jeg en stor portion af denne lækre, franske gryderet, så jeg har et par portioner i fryseren,som kan tages op når jeg ikke orker at lave mad efter en lang arbejdsdag (det sker for selv en madfanatiker som mig). Det er simremad, når det er bedst, smager fantastisk og der er ikke noget hyggeligere, end når retten simrer og duften spredes i hele huset. Alle ingredienserne er cirka anvisninger.

Boeuf Bourguignon

Boeuf Bourguignon

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 800 g oksekød i tern (f.eks. klump eller inderlår)
  • Det meste af en flaske rødvin (+ et glas til dig selv)
  • 3 dl oksebouillon
  • 1 løg (hakket)
  • 2 gulerødder (skåret i tern)
  • 2 stilke blegselleri (skåret i tynde skiver)
  • 5 fed hvidløg (hakket)
  • 3 laurbær blade
  • Timian
  • ½ dåse tomatpure
  • 200 g bacon i tern
  • Mel
  • Smør/olie til bruning
  • Salt og peber
  • 200 g små løg
  • 200 g champignon

Noter

TIP: Det er ikke særligt traditionelt, men jeg smagte også til med en smule Worcestershire sauce og Ballymaloe Relish (sidstnævnte kan man vist ikke få i Danmark, men en smule ribsgele eller lignende kan også gøre det).

Fremgangsmåde

  • Vend okseternene i en blanding af mel, salt og peber og brun det i en stor gryde evt af flere omgange. Okseternene tages op og bacon svitses. Tilsæt herefter løg og hvidløg og svits et par minutter yderligere (tilsæt evt en sjat olivenolie hvis nødvendigt). Efter et par minutter tilsættes det hakkede løg, gulerødder og blegselleri.
  • Tilsæt herefter rødvin, bouillon, tomatpure og det brunede kød. Bring retten i kog. Hvis gryden er af den ildfaste slags (såsom Le Creuset), kommes den i ovnen ved 160 grader i 2 – 3 timer. Hvis ikke, så lad retten simre på komfuret men husk at røre med jævne mellemrum, så det ikke brænder på. Tilsæt champignon, hele eller skåret i mindre stykker, og de små løg den sidste halve time. Smag til med salt og peber.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
69 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments