Beurre blanc (fransk smørsauce)

Print opskrift

Direkte oversat betyder “beurre blanc” hvidt smør på fransk. Min udgave af den franske vin- og smørsauce var dog mere gul end hvid. Den cremede, fede og letsyrlige sag er fremragende til alle former for fisk – i denne anledning ovnstegt laks med sprød urtetopping, grønne bønner, ærter og nye kartofler. Det bør dog med det samme nævnes, at beurre blanc ikke for de fedtforskrækkede. Til gengæld smager den så godt, at den uden tvivl er den ekstra gå- eller løbetur værd.

Saucen er nem at lave, men temperaturen må ikke blive for høj, da der så er risiko for at saucen skiller. Jeg lavede derfor min over vandbad. Efter hvidvin, eddike, løg og krydderier var kogt ind og sigtet, kom det hele i en glasskål over letkogende vand, hvori jeg piskede små tern af koldt smør. Smørternene kommes i en efter en – den næste efter den foregående er helt opløst. Efter nogle minutter dannes der en tyk sauce ikke ulig en hjemmelavet bearnaise. Det er vigtigt, at smørret er koldt, når det kommer i saucen. Skær evt. det køleskabskolde smør i tern på ca. 1,5 cm og kom i fryseren ganske kort, inden saucen laves.

Opskriften passer til fire personer.

Ingredienser

  • 1,5 dl hvidvin
  • 1 spsk. eddike
  • 1 hakket skalotteløg
  • 1 laurbærblad
  • 5 – 10 sorte peberkorn
  • 150 g koldt usaltet smør i små tern
  • Salt

Kom hvidvin, eddike, skalotteløg, laurbærblad og peberkorn i en gryde og bring i kog. Kog ind til lidt under halvdelen og sigt. Hæld hvidvinsblandingen i vandbad over gryde med kogende vand og pisk smør i tern efter tern (det næste tilsættes, når det første er helt opløst), så der til sidst dannes en tyk sauce. Dette tager cirka fem minutter. Smag til med salt og ekstra eddike eller citronsaft hvis nødvendigt.


 

Fik du læst:

Pizzasnegle
Pasta penne i cremet gorgonzolasauce med spinat og valnødder
Kikærtesalat med chili, peberfrugt og feta


You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

2 Responses to “Beurre blanc (fransk smørsauce)”


  • Kommentar from Sophie

    Kære Foodfanatic

    Din Beurre Blanc skal være gul. Blanc kommer af at der anvendes hvidvin i saucen :-)

    Lækker laks!

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Sophie
    Tak for opklaringen :)
    Kh Nadia


Svar