Adriaans muslinger med grønt

Print opskrift

Adriaan, som jeg mødte under Skaldyrsafarien i Sverige, var så venlig at sende mig opskriften på de hvidvinsdampede muslinger, som han serverede for os på klipperne ud til kysten i Lysekil, efter han og medkaptajn Lars havde vist os deres muslingefarm. Blåmuslinger er noget af det bedste, jeg ved, og jeg har allerede lagt min version af den dejlige spise ud på bloggen (se opskriften på hvidvinsdampede blåmuslinger med gulerod og fennikel). Når jeg besøger restauranter, forsøger jeg ofte at bestille ting, som jeg ikke sådan lige kan lave derhjemme – og slet ikke de retter, som kan bikses sammen på ingen tid. Blåmuslinger hører til undtagelsen – ene og alene fordi, at de smager så godt.

Adriaans version af de dampede blåmuslinger har en del grøntsager i, hvilket jeg godt kan lide. Hvis muslingerne er dyrket på line, er der ikke den store grund til at skrubbe dem som en vanvittig. Bare vask dem grundigt, hiv “skægget” i siden af og kassér de åbne muslinger, der ikke lukker sig efter et let bank mod bordet.

Har du et tip til gode retter med blåmuslinger?

Opskriften passer til fire personer.

Ingredienser

  • 3 – 4 kg muslinger
  • 1 rødløg, hakket
  • 3 skalotteløg, hakket
  • en halv porre, skåret i 1 cm store stykker
  • 1 – 2 fed hvidløg, knust
  • 3 gulerødder, skåret i skiver
  • en halv peberfrugt, hakket(kan erstattes med en halv chili)
  • olie
  • 5 dl tør hvidvin
  • 1 bundt persille, hakket

Vask muslingerne, og fjern “skægget”. Klargør alle grøntsagerne. Kom rigelige mængder olie en en stor gryde, og svits rødløg, skalotteløg og hvidløg et par minutter. Tilsæt muslingerne sammen med gulerødder og porre og hæld hvidvinen over. Kom låg på gryden og damp muslingerne i cirka fem minutter, indtil de har åbnet sig. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig. Vend den hakkede persille i, og server med godt brød og smør – gerne på en sten i Lysekil.

 

Fik du læst:

Bruchetta
Yam pla muk (thailandsk salat med blæksprutte)
Perfekte pomfritter


You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

6 Responses to “Adriaans muslinger med grønt”


  • Kommentar from Søren

    Aadrians opskrift har en ingrediens jeg ikke før har benyttet i dampede muslinger, rød peber, men det må prøves. Jeg kan kun give dig ret i, at dampede blåmuslinger er en lækker spise, og hvor der er rigeligt med grøntsager og væde ved samt et godt brød :-).
    /Søren

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Søren
    Ja, det er heller ikke noget, jeg er stødt på før. Men retten smagte godt, og den var slet ikke så gennemtrængende. Måske fordi der ikke er så meget i.
    Kh Nadia

  • Kommentar from Su-Lin

    Oh…those mussels were so good!

  • Kommentar from Mikael

    Muslinger er virkelig en spise sendt fra guderne og den her opskrift ser rigtig god ud.
    Min yndlings servering tror jeg alligevel er en gemen omgang moules marinières hvor man pisker en god hjemmelavet hollandaise i suppen til sidst. Det slår alt jeg har smagt indtil nu.

  • Kommentar from foodfanatic

    Hi Su-Lin
    Yeah, and so was the setting in which they were eaten :)
    Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Mikael
    Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har aldrig prøvet dem med hollandaise i, men jeg kunne godt forestille mig, at det kunne være lækkert. Jeg er nu også glad for den almindelige med hvidvin og fløde.
    Kh Nadia


Svar