Grov vintersalat med timian- og hvidløgsmarineret kylling

Min søde sambo mener, at hun er begyndt at spise mindre sundt, efter jeg flyttede ind for et halvt år siden. Nu kommer hun eksempelvis også fløde i kartoffel-porresuppen, efter jeg har serveret min version for hende, for “det smager jo bedre,” som hun sagde den anden dag. Smag er vigtig for mig, og jeg vil til hver en tid hellere spise lidt mindre end at gå på kompromis med den gode smag. Ind imellem er mine cravings dog heldigvis rettet mod sund og let mad, hvor man kan spise, lige så meget man lyster med god samvittighed. Det har især været tilfældet denne uge efter et hårdtpakket restaurantprogram under sidste uges Dining Week (spiste på Restaurant Kanalen, Grønbech & Churchill + Nimb Brasserie) samt en testsmagning af chokolademousser og påskeæg sammen med en flok chokoladeentusiaster tidligere denne uge. Det lyder måske som drømmejobbet, men efter ni chokolademousser og 20 påskeæg har jeg nærmest været i sukkerchok lige siden.

Læs mere…

Pulled pork i ovn

For et par år siden spredte lovprisningerne af den amerikanske favorit pulled pork sig som en steppebrand på danske madblogs. Selv kiggede jeg med fra sidelinjen (halvsavlende det meste af tiden), mens jeg lovede mig selv, at jeg også snart skulle kaste mig ud i det. Det er svært ikke at elske idéen om langtidsstegt svinekød, som er så mørt, at det kan trækkes fra hinanden med to gafler (deraf navnet), og som bagefter kommes i en burgerbolle med coleslaw og barbecuesauce. Hvilken himmerigsmundfuld.

Det blev dog ved tanken indtil sidste weekend, hvor jeg endelig kastede mig ud i at lave pulled pork. Jeg brugte et cirka 1,2 kg stykke pork shoulder købt hos slagteren. Hos danske slagtere eller i velassorterede supermarkeder skal du kigge efter nakkefilet. Man kan iøvrigt sagtens bruge større eller mindre stykker kød, da man blot går efter temperaturen på stegetermometeret i stedet for en egentlig stegetid. Med mit stykke var der nok kød til cirka fem pulled pork-burgere.

Læs mere…

Vind en middag i byen

Den der overflod af tilbud-sites, vi lige nu oplever herhjemme, er efterhånden noget, jeg har meldt mig lidt ud af. Nu er det ikke sådan, at jeg aldrig kunne finde på at bruge dem igen – det er trods alt dejligt med rabat, når man spiser ude (det var primært restaurantbesøg, jeg var interesseret i, da jeg fulgte med i strømmen af tilbud), men der er en hel del negative ting forbundet med dem. Først og fremmest er der langt mellem tilbudene på kvalitetsoplevelser. Det er i hvert fald min personlige opfattelse. Og så er der også det med, at restaurationsbranchen herhjemme er så presset i forvejen, at man godt kan regne ud, at der er meget lidt overskud på bundlinjen, når både gæsten skal have en stor rabat, samtidig med at tilbudssiden også skal have en bid af kagen. Det med at skulle stå og fedte med udprintede værdibeviser er heller ikke noget, der ligefrem tiltaler mig. Jeg er sjældent i nærheden af en printer, så det ender ofte med at blive noget være bøvl.

Da jeg spottede Early Bird for et par måneder siden, tænkte jeg, at her var der endelig et koncept, som ikke bare lokker med restaurantoplevelser på nogle af byens bedre spisesteder (der er blandt andet en michelinrestaurant med i ordningen), men hvor restauratørerne rent faktisk også får noget ud af at være med. Det foregår således, at restauranterne på selve dagen sætter et bestemt antal borde til salg til cirka 2/3 af prisen. På den måde får de stadig en rimelig betaling, samtidig med at de kommer af med borde, som sandsynligvis ville ende med at stå tomme. Derfor synes jeg, at det er et fint koncept, som alle, der godt kan lide spontane madoplevelser (og hvem kan ikke det?), kan bruge .

Læs mere…