I kender vel alle tungetvisterne “fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad” og “stativ, stakit, kasket”. Her på den grønne ø findes der lignende sætninger, hvor man er nødt til at holde tungen lige i munden, medmindre de skal ende i det rene volapyk. Min favorit er: “I’m not a pheasant plucker, I’m a pheasant plucker’s son. I’m only plucking pheasants ’til the pheasant plucker comes”. Prøv at sige det tre gange lige i rap.
Ovenstående kom naturligvis op, da jeg for nogle år siden deltog i en fasanjagt i smukke Wicklow syd for Dublin. Mens de andre af det feminine køn valgte at blive tilbage i huset, drog jeg som den eneste pige ud med jægerne (det var for godt et tilbud til at sige nej), og selv om vi højest skræmte et par fasaner, var det en sjov oplevelse. Vores vært havde naturligvis sørget for, at der allerede var nedlagt et par stykker, inden vi ankom, så aftensmaden var sikret. En af middagens deltagere var kok og stod for tilberedningen, der foruden fasanbryster inkluderede bladselleri, cider og rigelige mængder bacon. Med sådan en ingrediensliste kan det aldrig gå galt.
Da jeg i weekenden faldt over en frisk fasan hos fiskehandleren, fik jeg lyst til at eksperimentere lidt selv, hvilket resulterede i denne ret bestående af confiteret fasanlår med farseret fasanbryst, honninglaserede rødbeder, rødebedechips, pommes anna og en sauce på fasanskroget, portvin og madeira.
