Jeg havde store forventninger til Restaurant Schønnemann på Hauser Plads 16 i København. Ikke nok med at jeg er stor fan af både smørrebrød og mormorkøkkenet, som frokostrestauranten har specialiseret sig i, så havde jeg forinden læst, at eliten inden for dansk gastronomi jævnligt besøger stedet. Flere af de “højtbelagte” er endda opkaldt efter kendte, danske kokke, som ofte bestiller samme stykke gang på gang. Således har et stykke med røget hellefisk med lun agurkecreme med radiser og purløg fået navnet “Renés Favorit” (se billedet foroven) efter nomas René Redzepi, mens et stykke med revelsben serveret med rødbeder og grov sennep går under navnet “Thomas’ surrib” efter Thomas Rode fra Kong Hans Kælder.
Vi ankom en lørdag eftermiddag klokken ti minutter over to. Personalet var i fuld gang med at rydde af efter forrige hold gæster, og de virkede noget fortravlede. Vi fik besked på at vente udendørs (i regnen) sammen med en voksende flok gæster, som havde bestilt bord til samme tid, til trods for at flere borde så ud til at være klar. Jeg var ikke imponeret. Det hjalp heller ikke på førstehåndsindtrykket, at min medspiser fik afslag på at købe en øl, som han havde tænkt sig at nyde, mens vi ventede. Jeg har forståelse for, at personalet har travlt, og at der ikke er tid til at servicere næste hold gæster, men jeg savnede en pæn tone eller en lille forklaring i stedet for det kontante afslag, som han blev mødt af. Havde det ikke været fordi, at jeg virkelig havde set frem til at smage maden på Schønnemann, havde vi fundet et andet sted at spise frokost.
