De tre færdige kager anbragt på nedadvendte skåle, for at de er lettere at flytte.
Jeg skal ærligt indrømme, at det der med at overtrække kager med sugarpaste og sirligt dekorerede, håndlavede blomster aldrig rigtigt har interesseret mig. Jovist, jeg har været fuld af beundring, når jeg har set det på andre blogs og i bøger, men der er to ting, der har holdt mig tilbage fra selv at kaste mig ud i det. Den ene er min totalte mangel på tålmodighed. Jeg har intet imod at bruge timevis i køkkenet, når frugten af mit arbejde er adskillige lækre kreationer, og jeg har intet imod retter, som skal simre fra tidlig morgen til sen aften, hvis det giver det bedste resultat. Men kagedekorering med sugarpaste er for mig den slags arbejde, hvor jeg indtil nu hellere har sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det vil sige med en god, fed omgang chokoladeganache, som (og dette bringer mig videre til årsag nummer to) desuden smager bedre. Jeg tror ikke (korrekt mig gerne, hvis jeg tager fejl), at der er nogen, som rent faktisk spiser sugarpaste. Det ser smukt og elegant ud, men det er alt, alt for sødt til at spise. Derfor virker det på mig som et enormt spild at kaste en hulens masse kontanter efter den hvide sukkermasse. Til disse tre kager, som måler henholdsvis 15, 20 og 25 centimeter i diameter, har jeg brugt intet mindre end 3,25 kilo sugarpaste, som skjuler endnu et lag af 2,65 kilo marcipan!
Når det så er sagt, så må jeg ærligt indrømme, at der var noget enormt tilfredsstillende over at lægge de sidste sukkerblomster på kagen, inden jeg gik et par skridt tilbage for at kigge på resultatet af den seneste uges slid. Endnu mere overraskende var følelsen af, at jeg havde lyst til at bage endnu en kage. Bare for at se, om jeg kunne udfordre mig selv endnu mere. Gøre det endnu bedre. Læs mere…
