Blåmuslinger med gulerod og fennikel

 

Der kan være mange ulemper ved at bo, hvor jeg gør. Svinekæber er stort set umulige at opdrive, vejret indbyder ikke ligefrem til talrige grillaftener over sommeren, og alt for mange venner og bekendte foretrækker deres kød gennemstegt, hvilket betyder, at højrebstege, lammekøller og lignende er et no-go, når jeg holder middagsselskaber – for mig er det noget nær helligbrøde at gennemstege så smukke stykker kød. Der er dog en enkelt fordel, som jeg vist kun kan takke irernes mistænkelighed over for alt godt fra havet for. Blåmuslinger koster her håndører sammenlignet med priserne i eksempelvis København, hvor jeg  spottede dem til 65 kroner per kilo, da jeg lagde vejen forbi tidligere på måneden. Prisen ville dog ikke stoppe mig, hvis lysten til blåmuslinger skulle sætte ind, og det gør den med jævne mellemrum. Når det sker, kan jeg ikke tænke på andet, før jeg har sat en ordentlig portion af de små, orange skaldyr til livs.

Jeg ved, at der er mange, som er en smule mistænkelige over for muslinger, og jeg er enig i, at de ser lidt underlige ud. Andre tænker måske, at de smager dejligt, men at de er alt for besværlige at tilberede selv. Jeg vil gerne opfordre alle til at give dem en chance, og ikke mindst til at lave dem derhjemme, for det kræver minimal indsats at få en portion som den på billedet til at smage som på de bedste, franske bistroer.

Læs mere…

Pandestegte vildlaksefileter med hummersauce og grønne asparges

I går aftes lavede jeg pandestegt vildlaks med en cremet hummersauce, og retten var, al ydmyghed sat til side, den lækreste fiskeret, jeg endnu har formået at lave. Selv om jeg både har opskrifter på dampede blåmuslinger, gratineret hummer og langtidsstegt lammeskulder på vej, så var denne lækre sag nødt til at komme forrest i køen. Laksen var perfekt stegt, og de grønne asparges havde bid, men det var saucen, som gjorde dette måltid til noget helt særligt.

Den blev lavet på en hjemmelavet hummerfond, og når først den er lavet, det tager cirka 45 minutter, så kan retten laves på cirka 10 – 15 minutter. Derfor er den fin både til hverdag, når det skal gå stærkt, eller når gæster rigtig skal forkæles. Fonden kan i øvrigt også laves i forvejen. Den kan holde sig cirka tre dage i køleskabet eller en måned eller to i fryseren.

Jeg havde egentligt tænkt mig at bruge saucen sammen med kammuslinger, men da jeg ikke havde adgang til disse, da sulten meldte sin ankomst, blev det vildlaks i stedet, og jeg vil vove at påstå, at saucen vil passe til alle slags fisk. I mit hoved har jeg allerede kreeret retter af havtaske svøbt i parmaskinke med denne sauce, og så snart jeg får mulighed for at tage et smut til fiskehandleren, så står der kammuslinger på menuen herhjemme.

Læs mere…

Koldskål med 3 slags topping

Som nogle måske nåede at se, gæstede jeg i går Aftenshowet, hvor jeg lavede tre supernemme alternativer til de traditionelle kammerjunkere. Koldskål er en af de ting, som hører sommeren til, på samme måde som det ikke helt føles som jul, før man har sat tænderne i den første brunkage. I Irland kan jeg af gode grunde ikke købe den færdige udgave, men det er nu også lidt sjovere at lave den selv. Så kan man desuden justere, hvor sød, sur, tyk eller tynd, man ønsker den. Jeg foretrækker min ret tyk, så en del af kærnemælken er erstattet med yoghurt, men man kan også bruges eksempelvis ymer eller tykmælk. Foretrækkes den tyndere, så tilsætter man blot lidt mere kærnemælk i stedet for. Jeg tilsætter også gerne vaniljekorn, medmindre jeg bruger en anden topping end kammerjunkere, som indeholder vanilje.

De tre toppings jeg lavede i går, som i finder opskrifterne til forneden, var honningristede nødder med havre, rugbrødstoppe og bagte digestive kiks vendt i flormelis serveret med jordbær i vanilje. Min favorit er den første, og da jeg har en ordentlig portion i køkkenskabet fra da jeg testede og finpudsede opskriften, vil jeg i morgen bruge den som topping på en rabarbertrifili, når jeg får en flok veninder til middag.

Læs mere…

Rabarbertærte

Jeg fejrede i går forårets komme med denne skønne rabarbertærte, som blev indtaget efter et festligt måltid bestående af hummer, dampede blåmuslinger og ovnstegte grøntsager. Rabarbertærte og rabarberkage er begge sager, som jeg forbinder med forår og sommer. Desuden er rabarber særligt gode lige nu, da de senere på sommeren indeholder en del mere oxalsyre, som man kan mærke på tænderne.

Rabarbertærtens dej stammer fra denne æbletærte, og den er helt utroligt lækker, sprød og meget lettere end de traditionelle mørdeje. Lav den gerne aftenen i forvejen eller som minimum en time før, den skal bruges, så den har tid til at hvile i køleskabet. Jo længere den får lov til at hvile, des nemmere er den at arbejde med. Det er især vigtigt, hvis man kaster sig ud i fletlåg, som jeg gjorde. Man kan, hvis man vil, lave et rigtigt gitterværk, men jeg havde i min iver ikke tålmodighed til dejstrimler, der falder fra hinanden, så de blev blot lagt på må og få. Da dejopskriften passer til en tærte, som dækkes fuldstændigt med dej, er der muligvis en smule dej til overs. Dette kan eventuelt bages i et par mini-tærteforme eller lignende, indtil de er sprøde og gyldne. Lav herefter en vaniljecreme, der blandes med flødeskum, og læg jordbær på toppen.

Jeg brugte et ret dybt tærtefad, så jeg valgte at bruge 700 gram rabarber i stedet for de 500 gram, jeg nøjedes med sidst. Man kan dog sagtens nøjes med 500 gram, hvis tærtefadet er lille, eller hvis det lige passer til det bundt, man har fået fingre i. I så fald nøjes man med 100 – 110 gram sukker.

Læs mere…