Kyllingelår i fad med tomater, kartofler og hvidløg

Jeg elsker simremad, rodfrugter og alt det andet, der hører efteråret og vinteren til. Men selv om kulden endnu ikke har sluppet sig tag over land og by, så trængte jeg i går til noget lettere og friskere. Derfor legede jeg, at sommeren allerede havde meldt sin ankomst, da jeg gik i køkkenet for at lave ovenstående italienskinspirerede, ovnstegte kylling. Så kan det godt være, at tomaterne ikke var fra min mors drivhus (som jeg ofte plyndrer), men i stedet havde rejst hele vejen fra Spanien til de mere nordlige himmelstrøg. Bagt på denne måde sammen med kyllingelår, hvidløg og løg drysset med basilikum var de dog helt og aldeles uimodståelige og vanvittigt søde – nærmest som en smagseksplosion i munden.

Brug så vidt muligt de bedste tomater, du kan få fingrene i, og gå langt uden om de billige, orange tomater fra supermarkedet. Jeg brugte nogle små blommetomater på stilk, som tilføjer et rustikt element til præsentationen. Den opmærksomme læser har nok bidt mærke i, at jeg elsker rustik mad (se bare min irske stuvning og min braiserede lammeskank, som i øvrigt er to gode middagsidéer, hvis denne ret endnu er for sommerlig for dig).

Læs mere…

Pasta penne i cremet gorgonzolasauce med spinat og valnødder

Jeg husker tydeligt mit første, nære bekendtskab med blåskimmelost. Det skete på en strand i Hornbæk en sommeraften for år tilbage, hvor en ven havde lokket mig til at prøve pizza med gorgonzola. Hvilken åbenbaring! Indtil dette øjeblik var blåskimmelost for mig intet andet end unaturlig menneskeføde, som jeg ind imellem spottede i køleskabet i mit barndomshjem. Min fars yndlingsost var en stinkende, blå sag, som, jeg frygtede, ville bide hånden af mig, hvis jeg kom for tæt på. I dag kan end ikke førnævnte ost få mig til at løfte øjenbrynene, og jeg spiser gladeligt alle (okay de fleste) blåskimmeloste – gerne med sprøde kiks og hjemmelavet chutney, hvis det skal være helt perfekt.

For mig var det et spørgsmål om at blive introduceret til blåskimmelosten gradvist, og en mild gorgonzola var derfor en god løsning. På en pizza eller i en cremet sauce som her fungerer det endda endnu bedre, for i stedet for at smage direkte af blåskimmelost i dens rene form, giver det mere en slags aroma, som smelter smukt sammen med resten af smagsnuancerne.

Læs mere…

Tærte med kartoffel, spinat og feta

Jeg har haft en del at se til de seneste par uger, og så skal det gå stærkt i køkkenet. Derfor får i nu opskriften på en dejlig tærte, som er den slags mad, jeg elsker at lave, når tiden er knap. Det er egentlig ikke fordi, at tærter er så forfærdeligt meget hurtigere at lave end så mange andre opskrifter her på siden, men når jeg så alligevel laver dem, når jeg har travlt, skyldes det måske, at det er noget, jeg har lavet så mange gange, at jeg efterhånden kunne gøre det i søvne. Desuden tager det heller ikke særligt lang tid at baske sådan en fætter sammen, og så kan man nyde duften, der spreder sig i hele hytten, mens den passer sig selv i ovnen.

Her er der tale om en tærte lavet på det, der nu lige var i huset, da jeg fik lyst til tærte: spinat, kartofler og feta. Det skønne ved tærter er netop, at de kan varieres i en uendelighed, så der er fantastiske at lave, når køleskabets grøntsagsskuffe trænger til at blive tømt. Jeg har allerede tidligere delt opskriften på favoritten fra min barndom, som var en enkel spinattærte, og andre tærter, der findes her på bloggen tæller blandt andet en kyllingetærte med estragon, der ganske enkelt smager forrygende, og en dejligt nem gedeostetærte med karamelliserede rødløg, som jeg (igen) lavede til et middagsselskab forrige weekend.

Læs mere…

Spaghetti med italienske kødboller i tomatsauce

Som de fleste (pige)børn, der voksede op i 80′erne, elskede jeg Lady & Vagabonden. Jeg tror, de fleste husker scenen, hvor den galante Vagabond triller den sidste kødbolle over til den yndige Lady under stjerner og vasketøj i en baggård bag en restaurant. Mellem os, så er det noget, jeg altid haft en sær trang til at gøre ham kunsten efter, men af hygiejniske årsager og fordi jeg er udstyret med en fantasi, der er levende nok til at kunne forestille mig det forfærdede udtryk på den udvalgte medspisers ansigt, er det noget, jeg overlader til vore pelsede venner. Det afholder mig naturligvis ikke fra at lave denne lækre sag, når jeg får lyst til noget, som måske til trods for navnet ikke er helt autentisk italiensk, men som under alle omstændigheder tilfredsstiller og gør glad.

Spaghetti med italienske kødboller i tomatsauce er en dejlig nem ret. Den minder både om lasagne og spaghetti bolognaise med dens mix af oksekød, pasta og tomat, og den er lige så nem at lave. Man kan dog også vælge af bruge en blanding af svinekød og oksekød, hvis man skulle have lyst til det.
Læs mere…

Oksekød i panang karry (panang neur)

Panang karry med oksekød, kokosmælk og kaffir limeblade var en af de første karryretter fra Thailand, som jeg forelskede mig i. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg i mine sene teenageår tiggede min stakkels mor om at lave den, hver eneste gang jeg besøgte hende. Taget i betragtning at mine besøg fandt sted ganske ofte, undrer jeg mig i dag over, at hun gik med til at lave den gang efter gang. Jovist, den smager fremragende, men jeg tror alligevel, at det må være en særlig slags kærlighed, der ligger til grund for en sådan kædeproduktion af thailandsk karry, som man måske nok skal være mor til at forstå.

Min karrybesættelse resulterede naturligvis i sidste ende i, at hverken jeg eller resten af familien kunne udstå synet af den i et stykke tid. Heldigvis har retten nu fået en slags renæsance herhjemme, og det er jeg i den grad glad for. Det er en af de mest lækre og simple karryretter, man kan lave, og har man først panang karrypasta i køleskabet og kaffir limeblade i frysen (begge dele kan holde sig i uendeligheder), så skal man ikke engang forbi et asiatisk supermarked for at fremtrylle denne thailandske klassiker.

Læs mere…