Lammekølle med hvidløg og rosmarin

IMG_7776aLammekøllen serveres (sammen med tzaziki, græske kartofler, hjemmebagt brød og tomatsalat med feta og basilikum)

Weekenden har stået stille på madlavningsfronten, da jeg var til bryllup. Til gengæld har jeg en masse retter, som jeg endnu ikke har fået delt her på bloggen. En af dem er lammekølle.

For mig er lammekølle noget af det nemmeste gæstemad, og det var nok den første hele steg, jeg prøvede mig frem med i sin tid. Den skal blot gnides med lidt krydderier, stoppes med hvidløg og så ellers passe sig selv i ovnen i 1 – 1½ time.

Læs mere…

Tærte med tomat, løg og feta

IMG_7833aDen færdige tomattærte

For en hel del måneder siden efterhånden, før jeg rejste til Hong Kong, og mens sidste års sommervarme stadig hang i luften, besøgte jeg en god ven og hans kæreste, som havde inviteret til middag . Menuen betod blandt andet af den mest fantastiske tomattærte med feta og løg, som jeg nærmest har haft lyst til lige siden. Det var dog ikke før for et par dage siden, at jeg endelig fik lavet den.

For en person, hvis tanker kredser om mad omtrent 16 timer i døgnet (nogle gange mere, hvis jeg drømmer om mad), kan jeg være ret så konservativ vedrørende bestemte retter. En af dem er tærter. Indtil jeg smagte lige præcis denne tærte, var tomater i tærte ikke en kombination, som jeg ville vælge, men efter jeg smagte denne tærte, er jeg blevet “omvendt”.

Læs mere…

Småkager | Cookies med chokolade og nødder

Cookies med hasselnødder og chokolade

Her den anden dag fik jeg en ufattelig trang til at bage cookies, da jeg ikke har lavet noget, der ligner siden jul. Der er et eller andet særligt ved duften af cookies og småkager (de er egentlig det samme, jeg kalder bare de tykke for cookies). Den slår både duften af nybagt brød og kager. Måske fordi den vækker minder om jul.

Læs mere…

Frikadeller med kartoffelsalat

IMG_0436a

Det færdige resultat

Siden min genforening med det danske for under en uge siden, er mine smagsløg blevet forkælet med alt det, som jeg ikke har haft (nem) adgang til under mit næsten fem måneder lange ophold i Hong Kong. Foruden min mors thaimad, culottesteg, helstegt kylling og lækre salater, har menuen bestået af tærte og lammesteg – de to sidste vil være at finde på bloggen snart.

Igår stod den så på ærkedansk mad bestående af kartoffelsalat og frikadeller. Det kan diskuteres hvad, der egentlig er Danmarks nationalret. Nogle vil nok insistere på stegt flæsk med persillesovs, andre på flæskesteg. For mig er det frikadeller. Det var den ret, som vi danske frivillige serverede for vore udenlandske kollegaer, da jeg for år tilbage arbejdede i Thailand. Det er let, hurtig og billig mad, og så kan de laves uanset hvor i verden, man befinder sig modsat mange andre danske retter, hvor man ikke kan få fat i visse ingredienser. Raspen erstattes blot med brødkrummer.

Læs mere…

Tomatsalat med basilikum og feta

IMG_7711aTomatsalaten klar til servering

Denne tomatsalat fik vi også til kyllingen, som jeg serverede den anden dag. Jeg havde egentlig ikke planlagt, at den skulle på bloggen, da den er utroligt simpel, men da min søster insisterede på at få opskriften efter at have smagt den (jeg mente ellers, at hun da sagtens kunne lave den bare ud fra at have smagt den), så kommer den alligevel her (om ikke andet for hendes skyld). Den er hurtig at lave, fantastisk lækker og man kan sagtens erstatte fetaosten med frisk mozzarella for en mere traditionel tomatsalat.

Værk opmærksom på, at salaten bliver meget bedre af at købe gode tomater, så glem alt som de orange “10 kroner for et kilo” discount tomater. Endnu bedre, prøv at dyrke dem selv. Jeg dyrkede tomater selv på altanen, da jeg boede i Dublin sidste år, og smagen af friskplukkede tomater er altså ubeskrivelig.

Læs mere…