Rocky Road

IMG_5313bRocky roads er ganske uimodståelige

Så er det jul. Jeg har ikke haft meget tid til at opdatere bloggen de sidste par uger, da alt min tid er gået med hjemmesiden Dansk Julemad, som jeg håber har givet inspiration til mange timer i køkkenet.

Nu er der ikke længe til, at jeg drager mod Hong Kong, men inden da skal jeg nok få blogget en del. Blandt andet på grund af min tur i supermarkedet igår aftes. Kender i det med at bare skulle have et par få ting og så ende med at komme hjem med halvdelen af butikken? Jeg skulle bare lige have et par småting til at lave rocky road og endte med at ramme det tidspunkt, hvor supermarkederne ville af med det hele for få penge. Kom hjem med intet mindre end en tre kilo tung and, fire rib eyes og fire pakker lammekrone, som ikke var på indkøbslisten.

Læs mere…

Konkurrence

23_3MBa1Lækker, lækker chokolade

Dette indlæg er blot for at annoncere, at jeg har oprettet en konkurrence på hjemmesiden om Dansk Julemad, hvor man kan vinde Lindts Lindor-chokolade. Alt man skal gøre er blot at indsende ens bedste opskrift på julerelateret mad til foodfanatic@live.dk inden torsdag klokken 12.

Førstepræmien er 3 forskellige poser Lindor og en ansigtsmaske af mudder og chokolade, mens 2 – 5 præmie er 3 poser Lindorchokolade.

Læs mere på Dansk Julemad.

Kiks til ostebordet

IMG_5194a Hygge i spiselig form

Der er igen blevet julet. Igår med hyggeaften med en veninde, hvor vi klippede, klistrede, bagte småkager og så julefilm (og i dag med endnu en omgang peberkagehuse – mere om det i næste indlæg). Desuden drak vi gløgg og spiste lækker ost med hjemmelavede kiks.

For mig minder det at rende rundt og nippe til et ostebord, mens jeg drikker gløgg, om min irske/engelske/skotske jul for et par år siden (julen blev holdt hos et irsk/skotsk par i London). Her hyggede vi med brætspil, drak mulled wine og nippede til diverse lækkerier i juledagene.

Læs mere…

Leverpostej

IMG_4930bLeverpostejen klar til at blive serveret

Jeg glemmer aldrig, jeg gentager ALDRIG, mit første møde med rå leverpostej. Det var helt tilbage til husgerning i femte klasse. Lad mig slå det fast for dem, som endnu ikke har forsøgt sig med hjemmelavet leverpostej; tilberedningen er, mildt sagt, meget lidt charmerende.

Dengang var jeg og alle mine klassekammerater så traumatiserede efter synet af den rå lever blandet med spæk, at vi nægtede at spise det bagefter. Til gengæld fik vores lærers hund noget af et festmåltid den dag.

Læs mere…

Peberkagehus

IMG_5047a


Det ene af de to peberkagehuse

Jeg tror det er længe siden, jeg har ‘julet’ så meget, som jeg gjorde igår aftes. Svenskeren havde besøgt familien i weekenden og kom hjem med både dej og glasur til et peberkagehus, som hans mor havde lavet.

Udstyret med en kop gløgg gik vi igang. Han med at bage peberkagehuset. Jeg med at kigge på, drikke gløgg, ind imellem stikke næsen i vejret og indtage den ekstremt julede duft fra peberkagehuset og så, når jeg ikke var travlt optaget af alt det andet, tage et par billeder i ny og næ.

Læs mere…