Jeg beklager stilheden på bloggen i disse dage. Det er skam ikke fordi, jeg ikke laver mad. Jeg er bare travlt optaget af mit semesterprojekt, som er en hjemmeside om julemad (tag et sneak peak her).
Der er ikke så meget på siden endnu, men det kommer der i løbet af december måned, og det kan man blandt andet takke Klidmoster, Anne au Chocolat og Berholts Blog for, som vil bidrage med deres bedste juleopskrifter i den kommende tid.
Blinis med to slags rogn.
En af mine yndlingsretter i kanapé-kategorien er blinis, som også fungerer fint til forret. Denne lille russiske specialitet adskiller sig fra almindelige pandekager ved at indeholde gær. Opskriften her indeholder også pisket æggehvide, mens andre opskrifter kan indeholde flødeskum.
De er utroligt nemme at lave. Har man en blinispande, bruger man selvfølgelig den (jeg var så heldig, at min mor lå inde med én, hun aldrig havde brugt), men en almindelig pande kan sagtens klare jobbet. Man kan enten vælge at lave dem på omkring syv centimeter, som de små fordybninger i blinispanden indbyder til, eller man kan lave dem endnu mindre.
Det færdige resultat pyntet med sukkergulerødder.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har været den helt store kagespiser. Når jeg ind imellem laver en rigtig tung mud cake, hvori der er kage nok til at brødføde en mindre afrikansk landsby i en uge, spiser jeg sjældent mere end et enkelt lille stykke.
Derfor sker det ofte, at jeg bare spiser en smule, når det bliver serveret. Sådan troede jeg også, det skulle være med denne kage, da jeg fik den serveret hos min veninde Birgitte for et par år siden. Først en enkelt lille bid – mest fordi hun insisterede. Så en bid mere – fordi det var høfligt. Så en bid mere – på grund af den lækre, krydere smag. Så en bid mere – på grund af den lette men svampede konsistens. Sådan blev det ved, indtil jeg havde spist op.
Her kommer endnu en opskrift fra lørdagens kanapéorgie. Opskriften har jeg fundet hos Arla, hvorefter jeg har justeret den en smule, så den passer til en pose med 500 gram lever.
Første gang, jeg lavede denne paté, var for nogle år siden, og den var et stort hit blandt mine madglade kolleger. Smagsmæssigt minder den om et miks mellem foie gras og leverpostej.
Marsala er en italiensk hedvin, som man kan være heldig at finde i supermarkedet. Det kan måske virke lidt omstændigt at købe en flaske marsala bare til denne paté, men den kan også bruges i tiramisu og til lækre saucer. Den er ret sød i smagen, hvilket jeg synes, passer godt til dene ret. Mange andre opskrifter på kyllingeleverpaté kræver istedet cognac – den udgave har jeg endnu ikke prøvet, men mon ikke jeg finder tid til det, inden jeg drager mod øst.
Melbatoast med flødeost. Den lyserøde er rørt op med finthakket peberfrugt, mens den grønne er rørt op med hakket persille og purløg. Læs mere…
